
Hej Alle,
Husk der er stadig motionsløb i kalenderen.
Det traditionsrige motionscykelløb på Vestegnen, er nu igen klar med årets sidste klassiker.
Nyt start sted og tidspunkt
I år går starten kl. 12.00 fra Glostrup Torv, foran Glostrup Shoppingcenter. Det betyder en stor fælles start, hvor alle deltagerne på de 3 distancer kører afsted samtidig og i samlet flok kører de godt 1,5 km til Glostrup Hallen hvor løbet gives frit.
Se ruten for parade kørslen fra Glostrup Torv og til Glostrup Hallen under links.
Målstregen
Der vil som de tidligere år være mål på Stadionvej ved Glostrup Hallen.
Parkering
Vi opfordre alle deltagere der kommer i bil, til at parkerer ved Glostrup Hallen, hvor der er rigeligt med plads og det er gratis. Så undgår vi trafik prop i området omkring Glostrup Shoppingcenter.
Distancer
27 km, 70 km og 120 km. Børn under 14 år kan ikke tilmelde sig distancerne 70 og 120 km.
27 km
Denne rute, er en rigtig familie ruter, hvor der er mulighed for at få sig en rigtig hyggelig tur. Ruten er henlagt til cykelstier og svagt trafikerede veje eller skovstier i Glostrup, Albertslund og Vestskoven. Bemærk, der vil ikke være tidtagning på denne distance. Se kort over ruten under “Links”.
70 km
Denne rute er for dem der har forberedt sig lidt i forvejen, og er klar på en solid cykeltur. Det er en god rute at cykle sammen med et par venner eller kolleger. Se kort over ruten under “Links”.
120 km
Løbets længste rute er lagt på almindelige landeveje i det naturskønne Nordsjælland. Med Strø Bjerge i nord og Jyllinge i vest som yderpunkterne. Distancen er for cyklister, som er i god fysisk træning og er klar på en god tur ud over landet, hvor både distance og terræn byder på udfordringer. Se kort over ruten under “Links”.
Elite 120 km
Ruten er den samme som den almindelige 120 km. distance. Denne gruppe er lavet til dem der vil køre rigtig stærkt og er vant til at køre cykelløb og ved hvordan man skal begære sig i en gruppe. Se kort over ruten under “Links”.
Depoter
På 27 km ruten, er depotet placeret efter 14 km på hjørnet af Slaggevej og Ballerupvej. Der bliver der serveret kaffe og kage samt mulighed for at købe øl og sodavand.
På 120 km ruten ligger det første depot på Gørløse Skole efter 45 km (Skolen ligger umiddelbart efter lysregulering på Frederikborgvej). Andet depot på 120 km ruten, er også depot for dem der cykler 70 km Det ligger henholdvis 80 km og 30 km inde i løbet. Depotet ligger i Tågerup, ved Roskilde Lilleskole, lige inden man køre ud af byen.
Reglement for Tour de Vest
Man deltager på eget ansvar og hjelm er påbudt! Der ud over er der nogle få regler der skal overholdes, for at sikre alle deltagernes sikkerhed ude på ruterne. Læs reglerne under “Links”.
Ruteafmærkning
Tour de Vest har altid været tydeligt afmærket, takket være Brøndby Cykle Club – det sørger de også for i år. På skiltene vil du kunne se hvor langt der er til mål og hvis der er farlige sving. Ruterne nedlægges med 20 km pr. time.
Tilmeldingsgebyr frem til 3. september 2012.
27 km kr. 60,- inkl. moms og forplejning
70 km kr. 110,- inkl. moms og forplejning
120 km kr. 140,- inkl. moms og forplejning
Elite 120 km kr. 160,- inkl. moms og forplejning
Ved online tilmelding tillægges et adm. gebyr på 10,-
Tilmeldingsgebyr efter 3. september 2012.
27 km. kr. 80,- inkl. moms og forplejning
70 km. kr. 130,- inkl. moms og forplejning
120 km. kr. 160,- inkl. moms og forplejning
Elite 120 km kr. 180,- inkl. moms og forplejning
Ved online tilmelding tillægges et adm. gebyr på 10,-
Sidste frist for online tilmelding
Sidste frist for online tilmelding er fredag d. 28. september. Men i vores sekrateriat i Glostrup Shoppingcenter kan du den 28., 29. og 30. september tilmelde dig. Bemærk der tillægges et eftertilmeldingsgebyr på kr. 30,- efter den 28/9.
Afhentning af startnummer og chip
Du modtager ikke dit startnummer før løbet. Det skal du afhente i sekrateriatet i Glostrup Shoppingcenter, en af følgende dage. Husk at medbring ordrebekræftelse:
Fredag d. 28. september kl. 16-19
Lørdag d. 29. september kl. 10-16
Søndag d. 30. september kl. 8-11
Personlig tid
Alle der deltager og gennemfører Tour De Vest, får deres egen personlige tid. Tiden bliver målt af en chip, som du får udleveret og skal montere på din cykelhjelm. Du får også et startnummer som skal sidde på brystet.
Samaritter og assistance
Tour de Vest´s service telefon er åben under hele løbet, hvis du er ude for et uheld. Nummeret er 51 25 46 16, som også står på rute vejvisningsskiltene.
Tour Caféen
Efter løbet er der mulighed for at slappe af og hygge sig, ved de opstillede borde og bænke i det store telt, på pladsen foran Glostrup hallen. I Tour Caféen kan der købes kaffe/Te, sodavand og øl m.m.
Omklædning og toiletforhold
I Glostrup Hallen er der mulighed for at klæde om og benytte deres toiletforhold.
Deltager pokal
Til det hold der stiller med flest deltagere til start, er der som altid en flot pokal. Husk at skriv holdnavnet, når i tilmelder jer.
Diplom
Alle der gennemføre Tour de Vest, kan printe et diplom fra hjemmesiden, når tiderne er lagt op.
Præmier og lodtrækningspræmier
Alle der gennemfører Tour de Vest er vindere! Men den hurtigste herre og dame på alle 3 distancer præmieres. Der ud over er der flotte lodtrækningspræmier samt en flot pokal til det hold der tilmelder flest ryttere.
desvære kan jeg ikke,er optaget med at komme op på soller efter smukke hansen.Men god tur,det er et at vores store classica løb.som man kan se på billede.