VEDTÆGTER FOR TEAM RØDOVRE CYKLE KLUB

§ 1  Navn og hjemsted:

Klubbens navn er TEAM RØDOVRE Cykle Klub (TEAM RØDOVRE).

Hjemsted er Rødovre Kommune.

 

§ 2  Formål:

Klubbens formål er at virke for cykelsportens fremme – både på landevej og motion – og på disse områder varetage medlemmernes interesser.

§ 3  Medlemskab:

Som medlem optages enhver uberygtet mand og kvinde (min. 18 år), når anmodning herom rettes til bestyrelsen – og denne godkender anmodningen.

§ 4  Hjelm påbud:

Hjelm er påkrævet til TEAM RØDOVRE Cykle Klubs fællestræning, det gælder både klubbens egne medlemmer, samt ryttere udefra som træner med. Folk uden hjelm vil blive afvist.

§ 5  Indmeldelse:

Ved indmeldelse betales indeværende års kontingent.

§ 6  Kontingent:

Kontingentet fastsættes af bestyrelsen og godkendes på generalforsamlingen. Det opkræves ved indmeldelsen. Girokvittering er gyldigt medlemskort.

§ 7  Udmeldelse:

Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren. Udmeldelsen træder først i kraft, når alle mellemværender med klubben – såvel af økonomisk, som af anden karakterer bragt i orden.

Bopælsændring samt ændring af telefonnummer skal hurtigst muligt meddeles kassereren.

 

§ 8  Udelukkelse:

Dersom et medlem modarbejder klubben eller opfører sig – såvel privat som sportsligt – på upassende måde, således, at det kan blive til skade for klubbens anseelse og renommé, og ikke kan eller vil rette sig efter de af bestyrelsen givne forbud i henhold til love og forskrifter, eller søger at oparbejde en misstemning, kan vedkommende, når flertallet af bestyrelsen stemmer derfor, udelukkes af klubben til førstkommende generalforsamling, hvor sagen tages til afgørelse.

§ 9  Generalforsamling:

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Bestyrelsen indkalder under iagttagelse af klubbens love til generalforsamling en gang årligt til afholdelse i februar måned. Generalforsamlingen varsles på klubbens hjemmeside samt på e-mail til de af medlemmerne som har en e-mail med mindst 14 dages varsel.

Dagsordenen er således:

1. Valg af dirigent samt stemmeudvalg.

2. Formanden aflægger beretning.

3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab og budget.

4. Indkomne forslag behandles.

5. Valg af bestyrelse.

6. Valg af 2 revisorer.

7. Evt. (Forslag og andre sager behandlet under evt. kan ikke føre til lovændringer).

Dele af forhandlingsprotokollen kan forlanges oplæst.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indsendt til formanden senest otte dage før generalforsamlingen.

§ 10 Lovændringer:

Generalforsamlingen afgør ved simpel majoritet de forslag, som ifølge dagsordenen fremlægges til afstemning. Ved lovændringer forlanges der 2/3 del af de afgivne stemmer for vedtagelse. Blanke og ugyldige stemmesedler tæller ikke med, og de er som ugyldige i stemmetællingen. Lovændringer kan kun foregå på den ordinære generalforsamling. Afstemninger foregår ved håndsoprækning, dog skal en afstemning foregå skriftligt, hvis blot en person ønsker det.

§ 11 Ekstraordinær generalforsamling:

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes efter bestyrelsens skøn eller hvis 30 % af de aktive medlemmer skriftligt forlanger det – mod opgivelse af forhandlingsemnet. Den forlangte ekstraordinære generalforsamling skal da finde sted senest tre uger efter opfordringens modtagelse og er kun beslutningsdygtig, såfremt mindst 30 % af de aktive medlemmer er mødt op. I modsat fald skal der snarest indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling, som er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

§ 12 Protokol:

På generalforsamlingen skal dirigenten lede og afgøre sagernes behandling efter lovene. Endvidere skal der optages referat af de behandlede sager. Dette referat skal underskrives af dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

 

§ 13 Adgang til generalforsamlingen:

Adgang til generalforsamlingen gives mod forevisning af gyldigt medlemskort (girokvittering). Dog har ingen stemmeret før tre måneder efter indmeldelsen og efter det fyldte 18. år. Stemmeretten kan kun udøves ved personlig nærværelse.

 

§ 14 Bestyrelsen:

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges på generalforsamlingen, samt en rytterrepræsentant. Der vælges formand og kasserer, resten af bestyrelsen konstituerer sig selv. På ulige årstal vælges formand samt to bestyrelsesmedlemmer for en toårig periode. På lige årstal vælges kasserer samt et bestyrelsesmedlem for en toårig periode. Genvalg kan finde sted.

Revisor og revisorsuppleant vælges hvert år.

Valgbar til bestyrelsen er alle medlemmer over 18 år.

Ved vakance står det bestyrelsen frit at supplere sig selv ind til den ordinære generalforsamling.

Rytterrepræsentanten har møde-, tale- og stemmeret på bestyrelsesmøderne.

 

§ 15 Formanden:

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder, når han/hun finder det nødvendigt, dog mindst 1 gang i kvartalet hele året, eller, når to af bestyrelsesmedlemmerne skriftligt begærer det – med opgivelse af forhandlingsemnet. Et sådant bestyrelsesmøde skal indkaldes snarest. Formanden leder forhandlingerne og i tilfælde af stemmelighed, gør dennes stemme udfaldet. Formanden er berettiget til, efter egen bestemmelse, at bringe den pågældende sag frem på et bestyrelsesmøde, som da træffer en endelige afgørelse. Udebliver et medlem af bestyrelsen fra to på hinanden følgende bestyrelsesmøder uden at melde afbud, betragtes denne som udtrådt af bestyrelsen.

§ 16 Kassereren:

Kassereren fører regnskabet, der afsluttes en gang årligt, d. 31. december. Senest 14 dage før fastsat generalforsamlingsdato afleveres det reviderede regnskab til bestyrelsen for endelig godkendelse. Kopi skal fremlægges i klubben til gennemsyn og udlevering otte dage før generalforsamlingen og kopi fremlægges ligeledes til medlemmerne ved generalforsamlingens begyndelse. Kassereren må ligge inde med det til en hver tid fornuftigt nødvendige beløb til klubbens drift. Beløbet aftales med bestyrelsen. Alle andre værdier skal være anbragt i bank eller lignende sikring. Penge eller værdier anbragt sådan, kan kun hæves med formandens eller kassererens underskrift. Regninger skal attesteres af formanden – eller i dennes fravær af to bestyrelsesmedlemmer. Kassereren skal til generalforsamlingen i samarbejde med den øvrige bestyrelse fremlægge et årsbudget. Formanden og/eller kassereren tegner klubben i forhold til banken.

§ 17 Bestyrelsen:

Bestyrelsen er forpligtet til ved hvert møde at føre en forhandlingsprotokol, der skal underskrives af bestyrelsen. Efter samråd med forman den føres korrespondancen.

§ 18 Øvrige bestemmelser:

Bestyrelsesmøder er kun beslutningsdygtige, når mindst 3 medlemmer af bestyrelsen er enige. Der kan søges tilskud til klub arangementer som er godkent af bestyrelsen. Årlige tilskud må IKKE overstige 25 % af klubbens egenkapital.

Det er kun formanden i samarbejde med 2 bestyrelsesmedlemmer, eller 4 bestyrelsesmedlemmer der kan tegne klubben i forhold til kreditorer, debitorer, sponsorer mv.

§ 19 Opløsning:

Klubben kan ikke opløses, så længe seks medlemmer ønsker den opretholdt. I tilfælde af

opløsning tilfalder klubbens eventuelle midler til en anden sportslig sammenslutning i Rødovre Kommune

Dette lovsæt er efter generalforsamlingen d. 14. september 2010 rettet med de vedtagne lovændringer.